Kiropraktor Lystrup’s to kiropraktorer skal til Kiropraktorernes Faglige Kongres som afholdes i denne uge. Kongressen bliver afholdt af Dansk Kiropraktorforening én gang om året og afholdes i Odeon i Odense. I år skal vi deltage i mange spændende oplæg, og særligt fokus for os i år er spædbørn og børn. Vi glæder os!

Vi deltager fredag den 11. november, men klinikkens fysioterapeuter holder fortsat åbent i klinikken til at behandle jer.

Dette års tema er “Viden Vinder – din faglighed”. Viden skal være omdrejningspunktet, og viden kan være mange ting: Efteruddannelse, klinisk erfaring, nyeste forskning. Viden skal være fundamentet i kiropraktorernes kernekompetencer og gøre kiropraktorerne til den faggruppe, der er bedst til at tage vare på patienter med muskuloskeletale problemer. Derfor er fokusset for dette års kongres, hvordan kiropraktoren får viden og kompetencer til at være rustet som kiropraktor i fremtiden. 

“Viden Vinder – din faglighed” understreger, at kiropraktoren har en rolle som autoriseret sundhedsperson, men den rolle forpligter også. Viden skal være relevant, og det skal bruges.