Mia Damkjær Karlsen

er uddannet autoriseret kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense 2016. Efter endt obligatorisk turnusuddannelse i 2017 har hun opnået ret til selvstændigt virke som kiropraktor.
Mia er meget interesseret i Gonstead behandlingsteknik, og bruger gonstead metoden hver behandlings dag, da hun synes, det er meget vigtigt at være specifik i sin behandling for at opnå bedst mulig behandlingseffekt samt tilpasse forløbet til den enkeltes behov.

2017.september – Kiropraktor hos Kiropraktor Lystrup og medlem af Dansk Kiropraktor Forening.

2016-2017 Turnus som kiropraktor hos Kolding Kiropraktik

Mia har løbende deltaget i forskellige kurser for at holde sig fagligt opdateret indenfor den nyeste viden.

  • Ultralydsscanning kursus på Syddansk Universitet i Odense, april – december 2019

efteruddannelse indenfor muskuloskeletal ultralyd, hvor hun har opnået EFSUMB level 1.

Denne form for ultralyd er særligt velegnet til at påvise smertebetinget forandringer i muskler, sener og led. Ultralydsskanning er fuldkommen smertefrit og uden bivirkninger. Der ydes tilskud fra sygesikringen.

  • Kursus i diagnostik og behandling af spædbørn på Syddansk Universitet i Odense, 2020

I weekenden d. 19-20 september deltaget i et kursus vedrørende diagnostik og behandling af spædbørn. Hun er blevet undervist indenfor trivsel, udvikling og hyppige børnesygdomme. Derudover har der været fokus på grundig udredning, undersøgelse og relevant behandling.

  • Kursus i Reumatologi på Syddansk Universitet i Odense, 2020

I weekenden d. 15.-16 august deltaget i et kursus omhandlende gigtlidelser. Hun er blevet dygtiggjort indenfor udredning af gigtsymptomer, da gigtpatienter kan have forskelligartet symptomer fra blandt andet muskler og led. Disse symptomer er vigtige at kunne skelne fra andre smertetilstande i bevægeapparatet, så den rigtige behandling hurtigt kan iværksættes.

  • Funktionel Muskeltest med Ulrik Sandstrøm i Århus, 2018

På kurset var der fokus på at finde en ubalance i nervesystemet, der ville medføre dårlig muskelfunktion. Eksempelvis kan ubalancen være forårsaget af dårlig ledfunktion, overspændte muskler, skadede ledbånd, arvæv og stres.

  • Gonstead kursus på Syddansk Universitet i Odense, 2017

Kurset omhandlede teori og diagnostik i forhold til hyppige problematikker i kiropraktorpraksis samt praktisk gennemgang af de forskellige behandlingsteknikker med grundig supervision.

  • Mitch Mally Skulderkursus i Århus, 2017

På kurset var der fokus på korrekt håndtering og behandling af skulderlidelser ud fra en grundig forståelse af kroppens anatomi og biomekanik.

mdk@kiropraktorlystrup.dk

25 57 33 00

 

book tiden online hos Kiropraktorlystrup

Kiropraktor Lystrup behandlingstilbud