Mit navn er Mads Nordlund Jørgensen

, jeg er 20 år gammel og kommer fra Mols. Jeg er ansat som receptionist, og det vil derfor ofte være mig i støder på, når i træder ind på klinikken her i Lystrup. Jeg er smilende, imødekommende og snaksaglig, så i skal henvende jer til mig, så meget som muligt.

 

Lidt om mig. Jeg har altid dyrket meget sport, og gået op i mange forskellige sportsgrene. Jeg har primært satset på håndbold, som jeg har brugt meget tid på de seneste år, i øjeblikket spiller jeg i Skovbakken, og hygger mig med det. Udover det bruger jeg min fritid på Fitness, familie, venner og kæreste. Jeg blev i sommeren 18′ student fra HHX Rønde, og har derfor et sabbatår.

 

Arbejdet hos Kiropraktor Lystrup er interessant for mig, fordi jeg selv har været meget plaget af skader gennem mit liv, både fra håndbold, men også andre problematikker med kroppen. Det har åbnet en interesse for kroppen, og derfor er det spændende, at høre hvad folk har af problemer, og en fornøjelse, at se folk forlade klinikken med et smil.

 

Min fremtid, ja, det er et stort spørgsmålstegn. Til næste vinter skal jeg, som det ser ud nu, afsted som skiinstruktør, et mål jeg har haft længe, og et mål som Kiropraktor Hans Kristian har hjulpet mig til at kunne opnå, efter en knæoperation i januar. Alle på klinikken har taget rigtig godt i mod mig, og man glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

 

Jeg håber at se jer på klinikken, og håber i som patienter bæreover med at jeg lige skal ind i gamet.