Kiropraktik er en 5-årig universitetsuddannelse, der efterfølges af 1 års turnus.

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelseog behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.

Skal man have henvisning?

Nej, alle kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra egen læge eller speciallæge. Kiropraktoren er uddannet – og forpligtet – til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en skade består. Såfremt der er behov for undersøgelser, som kiropraktoren ikke selv kan varetage, eller anden behandling er påkrævet, henvises der videre i systemet, typisk til egen læge.

Hvilke gener behandler en kiropraktor?

Smerter i rygsøjlen (især nakke og lænd) eventuelt med udstrålende smerter til ben eller arme er den hyppigste grund til, at patienter henvender sig til en kiropraktor. Rygsmerter kan optræde på forskellige måder og i flere sværhedsgrader lige fra ømme muskler til alvorligere skader som fx en diskusprolaps. Læs mer på: Information-om-kiropraktik