Ryggen skal ses som en integreret del af kroppen, der ganske vist har sit eget skelet og led, men også muskler, som spiller sammen med resten af kroppen. Bevægelserne bliver styret fra hjerne og rygmarv i et sindrigt feedbacksystem, som naturen har programmeret gennem millioner af år, og som dagens computere slet ikke kan konkurrere med.

Hvordan er rygsøjlen opbygget?

Hvirvelsøjlen (også populært kaldet for rygsøjlen) består af hvirvler, som det fremgår af figuren nedenfor. På brystthvirvlerne sidder der ribben, og i forlængelse af korsbenet til siderne sidder bækkenringen med hoftekam og ledskål til hofteleddet (disse dele er dog ikke medtegnet på figuren nedenfor). Hver hvirvel består af et hvirvellegeme fortil og en hvirvelbue bagtil. Buen har forskellige tappe:

• Torntappene, som man kan mærke bag på sig selv
• Tværtappe og ledtappe, som ligger dybere

Mellem hvirvellegemerne ligger bruskskiver, (på latin: discus=ental / disci=flertal), som er opbygget af en ydre ring – lidt som et bildæk – og en kerne, der i barndommen er geleagtig, men som efterhånden bliver arvævsagtig hos de fleste (læs mere om dette i artiklen om discus-degeneration ). Sammen med facetleddene, som er forbindelsen mellem de tilstødende ledtappe, udgør de ryggens led, som gør bevægelser mulige. Muskler fremkalder og finjusterer bevægelserne, som også ledbånd mellem de viste tappe er med til at kontrollere

Det er lændens hvirvler, der her er tegnet. I hals- og brysthvirvelsøjlen er anatomien principielt den samme, selvom der er nogle forskelle på størrelsesforholdene mellem de forskellige dele i forhold til lænden.

Hvirvelkanalen, rygmarven og nerverødderne

Alle de ringe, som hvirvelbuerne og hvivellegemerne danner, skaber en hvirvelkanal langs hele hvirvelsøjlen. I den ligger rygmarv og nerverødder. Det er gennem disse ”ledninger”, at beskeder til muskler, beskeder fra led om deres position, smertesignaler med mere bliver sendt.

Rygmarven er en forlængelse af hjernen, og strækker sig ned til øverst i lænden. Det er således lidt ”snyd”, at den er tegnet med i lænden.

Musklerne danner et betydeligt netværk af små centrale muskler, der finjusterer hvirvelsøjlens bevægelser (rygsøjlen nedenfor ses bagfra), og ydre store muskler (nederste del af de brune muskel-tværsnit til højre i figuren nedenfor), der mere kraftfuldt deltager i ryggens og nakkens bevægelser som helhed.

Som andre muskler kan de deltage i bevægelserne på en elegant, velkoordineret måde, eller gøre det mere anspændt, hvilket har betydning for, hvor meget man mærker smerte i ryggen.

Hvordan foregår bevægelserne fra ryg og nakke?

Centralnervesystemet beder ryggen om at bevæge sig, og herefter vil følere i ryggen melde tilbage. Dernæst vil bevægelsen blive justeret fra hjerne og rygmarv i forhold til, hvad disse følere fortæller om leddenes stilling.

Vores bevægelser er altså et resultatet af en særdeles velafbalanceret løbende besked frem og tilbage mellem nervesystem , led og muskler.

Ryggens hvirvler

• 7 halshvirvler
• 12 brysthvirvler
• 5 lændehvirvler
• 1 korsben